19. Oktober 1902

Frits Ahlefeldt-Laurvig beskriver sine oplevelser i Sydstaterne på en rejse i Amerika.

Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse. I Nordstaterne har der jo overhovedet aldrig eksisteret så mange Sorte som i Sydstaterne, hvor Bomuldsplantagerne gjorde og gøre Negernes Arbejdskraft nødvendig, derfor heller ikke så stor en Foragt i Norden som i Syden for Negerne. Et fuldstændigt Racehad er det først og fremmest, den højere Races Seen ned på den Lavere, thi at Negerne i Henseende til Udviklingsmuligheder stå under de Hvide derom er alle enige. Der er i Almindelighed hos den ublandede Neger en Mangel på åndelige Evner og en utæmmelig Sanselighed, der stiller den Sorte nærmere ved Dyret end den Hvide. Derfor er Voldtægt forøvet overfor hvide Kvinder så hyppig, og Amerikanerne mene kun ved deres berygtede Lynjustitser at kunne danne et Bolværk mod disse Udskejelser. Disse Lynjustitser (det er stadig Amerikaneren, der taler) må ikke indskrænke sig til den skyldige Negers Aflivelse, thi sagde man til en Neger, at han måtte få Lov til at foretage Coitus med en hvid Kvinde på Betingelse af at han bagefter blev henrettet [bagefter] så gjorde han det straks, sådan er hans Lidenskab for den hvide Kvinde, nej Pinslerne er nødvendige for at afskrække dem. Desuden er der jo mange Egne hvor de vandrende Domstole kun komme sjældent, der må Folket tage sig selv til Rette. På alle Måder blive Negerne terroriserede fra at nyde deres borgerlige Rettigheder, de komme således aldrig til Stemmebordet. Amerikaneren siger, at det er Nødværge, bliver Negerne ikke holdt nede ville de blive for mægtige, og man henviser til San Domingo, hvor enkelte Negere siges at være faldne tilbage til Menneskeæderiet. Trods alt, trods den nuværende ydmygende Behandling, trods Minderne om Slavetidens Rædsler, ser Negerne med Beundring op til den højere hvide Race. På Stationerne her i Syden er der bestemte Ventesale for de Farvede og bestemte Kupeer i Togene. De vove ikke at komme, hvor de Hvide er.

Afroamerikanske bomuldsplukkere i marken. Fotografi 1902. Library of Congress, Prints and Photographs Division Washington.

Sted
Årti