16. Januar 1915

”Pygmalion” på Dagmarteatret.

Var til Eftermiddagsforestilling på Dagmarteatret og så Pygmalion. Spiste her på Hotellet bagefter og nød rigtig en Times Tid at sidde og læse i Problematische Naturer. Gik hen til Komtesse Lerche, hos hvem jeg traf Admiral Evers og Frue samt Ida Skeel og Regitze Lerche. Der blev talt meget om Krigen og Virkningen af højst mærkeligt Ministerskifte i Wien, alle var glødende Tyskerfjender især Ida Skeel skønt hun har flere Søstersønner, de unge Schimmelmanner, med i den tyske Hær. Hendes gode rare Øjne var for resten fulde af Tårer, når hun talte om Krigen, hun skal sørge dybt over Søsterens tyske Sindelag.

Dagmarteatret. Fotografi 1883. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti