30. Juni 1944

Karl Gustav kom op til mig om Morgenen for at meddele mig, at Sporvognsfunktionærerne havde erklæret Strejke, så al Trafik er standset; Automobilkørslen blev ophævet for flere Dage siden; også Vandtilførslerne er standsede. Beboerne i Istedgadekvarteret har for en stor Del taget Opstilling på Halmtorvet, bevæbnede til Tænderne parate til at møde Tyskerne. Man forlanger af den tyske Befuldmægtigede, at Schalburgkorpset skal ophæves; det går Dr. Best næppe ind på. Forbavset over Karl Gustavs Letsindighed, han glæder sig over det hele og kalder det Udslag af Patriotisme. Gik efter at have siddet lidt i min Have ud på Frederiksberg Allé, hvor jeg så, at alle Butikkerne var lukkede, også alle Caféer, Restauranter, offentlige Kontorer, Barberstuer, alt er standset. Man hørte nogen Skydning hist og her, tilsyneladende langt borte, stærkere lød det, når Tyskerne i Vesterbros Sidegader kastede Håndgranater ind i Mængden; en ældre Dame, der sad på en Bænk ved Siden af mig, fortalte, at imorges havde en Splint af en Granat ramt Fortovet udenfor hendes Bolig i Sankt Thomas Allé, lige ved Siden af hendes. Man taler med hinanden ganske som den 29. August ifjor, store Ulykker bringer Befolkningen nærmere til hinanden. Mit Indtryk er, at Generalstrejken misbilliges af de fleste, der have den Opfattelse, at man skulle have slået sig til tåls med Ophævelsen af Spærretiden, men det har man Opfattet som et Svaghedstegn fra Tyskernes Side; man er klar over, at Generalstrejken kun vil skade Københavnerne; Tyskerne skal nok klare sig, de har fuldt op af Benzin og kan køre ud på Landet og anskaffe sig alle de Fødevarer, de har Brug for. Ud på Eftermiddagen hørtes der stærkere Skydning, det lød som kom den fra Nørrebrogade, begge Steder var der heftige Gadekampe; Tyskerne skød også ind ad Vinduerne, da der blev skudt fra disse. Karl Gustav var meget kærlig imod mig. Natten blev meget urolig; fra 11 til et blev der skudt næsten uafbrudt, åbenbart mest nær ved.