7. Januar 1916

Hjem på Hotellet at drikke en Kop Havresuppe, som jeg måtte vente længe på. Så ud i Rosenvænget til Viggo, der havde en af sine mauvais jours, på hvilke han stadig glider mig ud af Hænderne og er som mange Mile fra mig. Han mærkede at jeg blev bedrøvet og viste mig så den mest rørende Kærlighed, holdt mig tæt ind til sig, klappede mig på Hovedet og kyssede mig. Var til Ellen Becks og den ældre Oscar Frieds Koncert. Sidstnævnte er i Stand til at meddele Orkestret sin egen Ild, således i Sørgemarchen af Götterdämmerung, et Par unge Piger sad lige foran mig og hviskede pjankende til hinanden midt under alt dette, hvad ville sådanne Væsener egentlig her? Når man ikke under en sådan Præstation er rykket langt bort fra Pjanket, fortjener man ikke at være tilstede. Ellen Beck viste stor Stemmeudfoldelse under Foredraget af Slutningen af Götterdämmerung. I Aftenens Løb kom der Bitterhed op i mig over at Viggo ikke ofrer mig alle sin Aftener, måske er det uretfærdigt af mig, han har så mange Hensyn at tage til Familien.